Ved investering i solceller til en virksomhed er det væsentligt at kende de forskellige betalingsmuligheder. Valget af finansieringsform har betydning for, hvordan virksomheden kan få gavn af solcelleanlægget både på kort og længere sigt. Denne artikel giver et overblik over de tilgængelige løsninger og forhold, der er relevante at tage i betragtning. Derudover findes information om ophavsret og retningslinjer for brug af materialet. Grundig kendskab til finansieringen kan hjælpe med at undgå uventede omkostninger og bidrage til at sikre, at investeringen matcher virksomhedens strategiske mål og økonomiske vilkår. Det er også værd at undersøge, hvilke finansieringstilbud der specifikt er målrettet erhverv, da der kan være særlige ordninger på markedet.

Hvorfor vælge solceller til erhverv

Solceller kan hjælpe med at reducere eludgifter og give bedre kontrol over energiforbruget. Mange virksomheder oplever, at et solcelleanlæg bidrager til en mere stabil og forudsigelig drift. Et anlæg i Danmark producerer typisk 900 til 1.000 kWh pr. installeret kWp om året, og mindre til mellemstore taganlæg på erhvervsbygninger ligger ofte omkring 30 til 250 kWp. Anlægget bør dimensioneres efter virksomhedens samtidige elforbrug, da værdien er størst, når strømmen bruges direkte i driften. Flere oplever desuden, at anlægget kan tilpasses det aktuelle forbrug, hvilket mindsker spild og øger udnyttelsen af den producerede energi.

Yderligere oplysninger om mulighederne findes hos solceller til erhverv. Her beskrives forskellige anlægstyper og finansieringsformer, hvilket kan gøre det nemmere at vælge en løsning, som passer til virksomhedens behov. Uden batteri bruges typisk 25 til 40 procent af produktionen direkte, mens et passende batteri og styring ofte kan hæve andelen til 60 til 80 procent. Det tal har stor betydning for økonomien, fordi overskudsproduktion afregnes til markedspris og ikke til den pris, virksomheden selv køber strøm til.

Sådan vælges den rette betalingsløsning

Flere faktorer bør indgå i overvejelserne, når betalingsformen for solcelleanlægget skal fastlægges. Nogle virksomheder foretrækker leasing eller leje frem for et engangskøb, da udgiften dermed fordeles over flere år og kan indpasses i det eksisterende budget. For andre er det vigtigt at have anlægget som virksomhedens ejendom fra starten. Ejerskab har også skattemæssig betydning, fordi et separat anlæg under 1 MW normalt behandles som driftsmiddel og kan saldoafskrives med op til 25 procent årligt, mens anlæg over 1 MW typisk kan afskrives med op til 15 procent. Det anbefales at få rådgivning om de skattemæssige forhold ved de forskellige modeller.

Det anbefales at undersøge vilkårene for de enkelte betalingsformer grundigt. Det gælder eksempelvis krav om udbetaling eller gebyrer ved leasing og leje. Det kan være relevant at sammenligne de samlede omkostninger pr. år og vurdere, hvor længe virksomheden forventer at blive på adressen. Indhent flere tilbud, og bed om at få totalomkostningerne opstillet, så det er let at vurdere, hvilken løsning der er mest attraktiv. Undersøg også, om service og vedligeholdelse er inkluderet, da det gør økonomien lettere at forudsige over tid.

Betalingsløsningen bør passe til virksomhedens økonomi og fremtidsplaner. Overvej også om fleksibilitet er vigtigst, eller om ejerskab af anlægget har højere prioritet. Den rette betalingsløsning kan hjælpe virksomheden til at optimere afkastet af investeringen, mens eventuelle risici mindskes. Det kan også være en fordel at vælge en løsning, der giver mulighed for opgradering eller udvidelse i takt med virksomhedernes udvikling, især hvis elforbruget forventes at stige.

Sådan påvirker afregning og forbrug økonomien

Overskudsproduktion, som ikke bruges i virksomheden, sælges via en produktionselleverandør. Udbetalingen er normalt spotprisen i den pågældende time fratrukket handels-, balance- og indfødningstariffer, og den kan derfor være væsentligt lavere end den pris, virksomheden selv betaler for strøm. Midt på dagen om sommeren kan spotprisen endda være meget lav eller negativ. Derfor er det egetforbruget, der som regel bærer økonomien i et erhvervsanlæg.

Batterilagring kan hæve egetforbruget og give mulighed for at flytte forbrug til timer med lave priser. I mindre erhvervsprojekter ligger batterikapaciteten typisk på 30 til 300 kWh, mens større anlæg kan ligge fra 300 kWh og opefter. Ved dimensionering bør både kapaciteten i kWh og batteriets effekt i kW vurderes, da de to tal styrer henholdsvis hvor meget der kan lagres, og hvor hurtigt energien kan leveres.

Det er vigtigt at træffe velovervejede valg, både når det gælder finansiering og dimensionering. Moms kan normalt fradrages efter de almindelige erhvervsregler, hvis anlægget indgår i momspligtig virksomhed. Fabriksnye, udelukkende erhvervsmæssige grønne driftsmidler anskaffet i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2026 kan desuden være omfattet af det grønne investeringsvindue med et afskrivningsgrundlag på 108 procent af købsprisen. Få forholdene bekræftet af egen revisor, inden aftalen indgås.